Fodboldgolf er en super sjov aktivitet til alle former for gruppearrangementer - polterabends, firmaarrangementer, fødselsdage eller hvis I kun er 2 eller 3 der har lyst til at spille en runde.
Fodboldgolf kan alle være med til – unge som gamle, damer og herrer – det er en sjov og hyggelig aktivitet.
At spille fodboldgolf handler om at få bolden i hul på færrest spark. På fodboldgolfbanen er der indlagt forhindringer og bunkers som man skal igennem, over eller rundt om.
Sunds Fodboldgolf er en 18-hullers bane med varieret natur og kuperet terræn. Banen er udfordrende både for nybegyndere og øvede spillere.
Det tager 1,5 – 2 timer for en gruppe på 4-5 personer at komme banen rundt. Vi har trækvogne som man selvfølgelig er velkommen til at tage med rundt. Der må frit medbringes egne drikkevarer og/eller mad.
I start-/slutområdet af banen har vi også en multibane hvor I er velkommen til at spille en lille fodboldkamp. Multibanen er til fri afbenyttelse når entreen til fodboldgolf er betalt.
I meget velkommen til at benytte vores opholdsområder med borde/bænkesæt hvor der er tilhørende grillfaciliteter hvor gasgrillen kan tændes op. I kan sidde enten i vores overdækkede lokale, eller udenfor.
Der er naturligvis adgang til toiletfaciliteter ved banen.
Fodboldstøvler må ikke benyttes på fodboldgolfbanen.
Sunds Fodboldgolf
Fodboldgolf kan alle være med til – unge som gamle, damer og herrer – det er en sjov og hyggelig aktivitet.